Udskoling

Udskolingen er 6.-9. klasse. Her skal eleverne bl.a. deltage i vejledningsaktiviteter og beslutte, hvad de skal efter 9. klasse.

Når eleverne kommer i udskolingen, får de fagene biologi, geografi, fysik/kemi, samfundsfag og valgfag.

I 7. klasse erstattes kristendomskundskab af konfirmationsforberedelse, men faget vender tilbage igen i 8. klasse.

I 9. klasse skal eleverne desuden lave en projektopgave, som går på tværs af skolens fag og emner.

I udskolingen skal eleverne vejledes om deres valg af videre uddannelse, og der er fokus på, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Idrætsskole

Nørrevangsskolen vil gerne være kendt for at være idrætsskole. Derfor er der flere idrætstimer på skemaet end på andre skoler.

Eleverne i 6.-9. klasse har fire ugentlige idrætstimer.

Team Danmark Talentklasser 

På Nørrevangsskolen findes Team Danmark Talentklasserne, som bygger på at understøtte den sportslige elite og talentmasse i Randers Kommune.

Du kan søge om optag i Team Danmark Talentklasserne fra 7.-9. klasse. 

 

UNX • UNG NORD10

Nørrevangsskolen er hjem for et af Randers Kommunes 10. klassecentre - UNX.

Hos os kan du selv sammensætte og målrette din fagpakke, så den er rettet imod den ungdomsuddannelse, du ønsker efter 10. klasse. Du skal i alt have mindst 28 ugentlige lektioner og du skal have følgende: Dansk-Matematik-Engelsk-Samfundsfag.

Valg: Enten tysk eller fysik/kemi – eller begge dele. Hvis du ikke har de fag, så skal du have lektiecafe.

På UNX kan du vælge to linjefag, hvor du fordyber dig i dine interesser. Linjerne vælges på A-niveau (fire ugentlige timer) og B-niveau (to ugentlige timer).

UNX tilbyder følgende linjer:

  • E-sport
  • Idræt
  • Psykologi
  • Kunst
  • Medie
  • Science.