Antimobbestrategi

Formålet med vores antimobbestrategi er, at VI STÅR SAMMEN MOD MOBNING. Vi skal skabe handlemuligheder og fælles retning, så alle børn kan trives og få en god og tryg hverdag på skolen. Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer.

Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende indgribende indsatser på skolen og i vores indsatser, hvis mobning eller lignende opstår.

Målsætninger

• For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til
• Mobning skal stoppes og vi skal ikke dømme folk
• Alle elever møder og går hjem glade og at det enkelte barn trives i fællesskabet
• Alle voksne omkring barnet tager ansvar og handler, når barnet mistrives i fællesskabet.
• Barnet har en tryg relation og tillid til at alle
• Voksne handler, når barnet henvender

Hvorfor opstår mobning?

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Mobning eller lignende

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

• Højt konfliktniveau
• Manglende koncentration i klassen
• Hårdt sprog og negativt evaluerende kultur
• Meget opdelte grupperinger i klassen
• Kamp om dominansforhold og positioner i klassen
• Ekskluderende normer og mangel på "vi"-praksis og -fortællinger
• Lav hjælpsomhed i klassen og manglende fortrolighed
• Hånende humor og latterliggørelse.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

• Fravær fra skolen
• Psykosomatiske symptomer (hovedpine, mavepine, søvnbesvær, træthed)
• Manglende fokus og koncentration
• Svær at placere i gruppearbejde
• Aggressiv eller destruktiv adfærd
• Nervøs adfærd
• Stille indadvendt adfærd
• Ensomhed og social isolation
• Ked af det
• Tristhed og depression
• Usikkerhed, lavt selvværd og negativt selvbillede
• Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre
• Fysiske mærker på kroppen (enten fra andre eller fra selvskade).

Digital mobning

Digital mobning foregår gennem mobiltelefoner, iPad, computere etc. Det sker gennem sms, mails, internet, online spil, sociale platforme som Snapchat, TikTok etc. Digital mobning kan foregå anonymt, på alle tider af døgnet, hvor som helst.

Tegn på digital mobning:

• Udelukkelse af grupper på sociale medier
• Deling af beskeder
• Deling af billeder.

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen:

Følgende tiltag laver vi for at forebygge mobning:

Gennem undervisning

• Ansvarlige: kontaktlærere Indskolingen
• Fokus på elevernes sociale kompetencer ved skolestart 0.-3. klasse: Fri for mobberi og i 0. klasse: Den røde tråd.
• Børns rettigheder(dag i indskoling med fokus på Børns rettigheder)
• Ansvarlige: Børnehaveklasseledere og lærere.

Mellemtrinnet

• SSP-indlæg i 4., 5. og 6.klasse om klassetrivsel og adfærd med individuelle tiltag tilpasset den enkelte klasses behov.
• 6 klasse: Social pejling
• Ansvarlige: SSP/AKT.

Udskolingen

• 7. årgang, eliteidrætsklasserne benytter sig af en bootcamp i starten af skoleåret
• Ansvarlige: Kontaktlærere og afdelingsleder.

10. klasse

• En uge af skoleåret med særligt tilrettelagt program med hensigt at styrke fællesskabet. Umiddelbart før efterårsferien afholdes der studieture
• Ansvarlige: Kontaktlærere.

Lave klasseregler i fællesskab med eleverne

• Trivsel som en fast del af skemaet gennem hele skoleåret - evt. inviterer nogen ind der har haft mobning inde på livet. Samarbejdsøvelser. Hvordan taler vi til hinanden
• Træne eleverne i at give hinanden feedback
• Styret gruppedannelse v. gruppearbejde, så eleverne lærer at samarbejde om en opgave.
• Tal ordentligt dag i uge 41 (dag med fokus på sprog) Ansvarlige: lærere
• Trivselsundersøgelse på alle klassetrin Afsætte 1 lektion pr. måned til relationsarbejde
• Skolen har mulighed for at benytte sig af Inklusionsteamet fra PPR samt et dagligt fokus på de elever og grupper, som har et særligt behov
• Ansvarlige: ledelsen
• Fælles for hele skolen er der mulighed for at lave individuelle forløb, gruppe- og klasseforløb i AKT-regi. Der er mulighed for teambuildingsforløb for grupper eller klasser.
• Ansvarlige: AKT.

I frikvarterer

• Indskolingen lave legegrupper
• Tydeliggøre de regler, der er for fællesområderne.
• Smiley’er i indskolingen efter pauserne, kan være med til at holde fokus på den gode historie.
• Voksenstyrede aktiviteter i pauserne, med en igangsætter (voksen) ude en pause om dagen.
• Ansvarlige: lærerne.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution

• Samarbejde med forskellige fritidstilbud, for at fremme et andet fællesskab end skolen.
• Fritidshjemspersonale ansat på skolen, i de mindste klasser, på den måde sikrer vi, at vigtig viden deles.
• Ansvarlige: Lærere/ ledelsen
• Børnehaverne har deres gang på skolen, dette giver nuværende elever et kendskab til kommende elever, hvilket øger de sociale relationer mellem eleverne på tværs Fritidshjemmene er forpligtet til at samarbejde på tværs
• Børnehaverne er på skift på skolen til sproglig opmærksomhed. Førskolegruppen er på skolen
• Ansvarlige: Lærere, pædagoger (skole, fritidshjem, børnehaver).

På digitale medier

• Igennem undervisningen oplyse om sprog og adfærd på digitale medier Ansvarlige: Lærerne, AKT
• Oplyse om vigtigheden af at inddrage voksne ved mobning Social pejling, 6. årg Eleverne Kontaktlærer/AKT Skoleåret Det er vigtigt, at vi skriver pænt på de sociale medier.
• Man kan blokere folk, hvis de behandler andre dårligt. Man skal ikke skrive med fremmede.
• Oplæg for elever og forældre om digitale medier i årshjulet
• Ansvarlige: Kontaktlærer/AKT.

Samarbejde med forældre

• Skabe en fælles kultur blandt forældre Personale og forældre. Ansvarlige: Ledelsen
• Det forventes at forældre deltager i fælles arr. i forældregruppen og på skolen Forældremøder. Vi appellerer og forventer at forældre påtager sig et personligt ansvar for deres barns adfærd og trivsel i skolen. Skole -hjem samtaler mellem forældre-lærere-pædagoger. Ansvarlige: Kontaktlærere
• Forældre opfordres til at overveje at kontakte den anden parts forældre inden skolen kontaktes. Ansvarlige: Forældre
• Skolens 0.årgang har projekt om god skolestart, hvor der er særligt fokus på forældre. I projektet arbejder skolens skole-hjem-vejleder.
• Det er vigtigt, at vi snakker med vores forældre, hvis vi oplever mobning. Vi skal snakke med dem om, hvad der foregår i skolen. Ansvarlige: Lærere og pædagoger.

Særlige arrangementer

• Skolefest Uge 6
• Fælles ture med klassen.
• 7.årg er på rystesammentur
• Fastlagte SSP/AKT-indlæg i 4 og 8.klasse. og 6. kl. om klassetrivsel og adfærd med individuelle tiltag tilpasset den enkelte klasses behov.
• milife i 7. og 8.klasse eleverne
• Eliteidrætsklasserne er hvert år på bootcamp i starten af skoleåret Klassemøder
• Elevråd Elevrødderne Forældremøder Skole-Hjem Samtaler
• Centerlinie 10 har den første uge af skoleåret et særligt tilrettelagt program med hensigt at styrke fællesskabet.
• Umiddelbart før efterårsferien afholdes der studieture.
• Ansvarlige: ledelsen, lærere, kontaktlærerne/AKT, ungdomsskolen.

A. Der laves først en vurdering af Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer.

B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan.

• Episoden tages op og der arbejdes med de involverede parter, med en ansat som en aktiv part 
• Forældrene informeres om episoden og tiltag i skolen samt vejledes om handlemuligheder i hjemmet
• Episoden tages op i klassen ved behov
• I klassen tales der om hvordan elever bør tale og forholde sig til situationen
• AKT involveres ved behov
• Ved behov informeres skolens ledelse
• Ved behov afholdes netværksmøde med henblik på at lave en handleplan
• Eksterne tiltag som fx: PPR, familieafdelingen, SSP, Bysekretariatet, øget frikvarterstilsyn mv.
• Vi skal stoppe mobning eller kontakte en voksen
• Episoden tages op og der arbejdes med de involverede parter, med en ansat som aktiv part
• Episoden tages op i klassen ved behov, i klassen tales der om hvordan elever bør tale og forholde sig til situationen
• AKT involveres ved behov
• Ved behov informeres skolens ledelse
• Ved behov afholdes netværksmøde med henblik på at lave en handleplan
• Eksterne tiltag som fx: PPR, familieafdelingen, SSP, Bysekretariatet
• Fokus på sprog.
• Episoden tages op og der arbejdes med de involverede parter, med en ansat som aktiv part
• Forældrene informeres om episoden og tiltag i skolen samt vejledes om handlemuligheder i hjemmet
• AKT involveres ved behov
• Ved behov informeres skolens ledelse
• Ved behov afholdes netværksmøde med henblik på at lave en handleplan
• Eksterne tiltag som fx: PPR, familieafdelingen, SSP, Bysekretariatet
• Øget frikvarterstilsyn, AKT mv.
• Samtaler
• Snakke om mobning.
• Forældrene informeres om episoden og tiltag i skolen samt vejledes om handlemuligheder i hjemmet
• AKT involveres ved behov
• Ved behov informeres skolens ledelse
• Ved behov afholdes netværksmøde med henblik på at lave en handleplan, forældrene inviteres med
• Invitere dem til møder og samtaler.
• Eksterne tiltag som fx: PPR, familieafdelingen, SSP, Bysekretariatet, øget frikvarterstilsyn mv.

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi. Klasserne har handleplanen for antimobbestrategien til at hænge synligt og arbejder med den jævnligt. Man siger godmorgen og farvel til dem, man møder Møder op med et smil. Alle ved, at vi alle sammen taler pænt til hinanden.

Lave en "værktøjskasse" med ideer til at fremme klassetrivslen.