Skoleudviklingssamtale
Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.
Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 22. november 2023.
Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.
Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:
Øge fremmødet hos eleverne
Målet er at øge fremmødet hos eleverne. Skolen vil anvende og udvikle deres procedurer ved manglende fremmøde, og effekten ønskes ses i mindre elevfravær.
Øget elevtrivsel
Målet er at øge elevernes trivsel med fokus på elevinddragelse i trivselsindsatserne. Udviklingen ses i øget trivsel i den nationale trivselsmåling.