Principper

På Nørrevangsskolen vægter vi samarbejdet med det omkringliggende samfund højt. Vi er bevidste om, at vi er en dannelses- og uddannelsesinstitution, som skal give vores elever mulighed for, at udvikle sig til kritiske borgere i det danske samfund. På den måde sikrer vi sammenhængskraften både lokalt og nationalt.

Samarbejdet med eksterne parter omkring skolen skal bidrage til:

• at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra
• at alle elever oplever, at der er noget, de hver især er gode til
• at eleverne udvikler sig til ansvarsfulde samfundsborgere
• at udvikle elevernes fremtidige kompetencer ud fra et fælles behov.

Nørrevangsskolens pædagogiske læringscenter skal hjælpe medarbejderne på Nørrevangsskolen med at se mulighederne i samarbejdet med de eksterne parter. Med dette mener vi, at det pædagogiske læringscenter både skal være med til, at åbne Nørrevangsskolen op mod samfundet og være behjælpelig med at belyse den værdi, der kan være i brugen af ressourcerne, der er omkring Nørrevangsskolen ift. den daglige undervisning.

Involvering af eksterne parter skal altid være med til:

• at skabe variation i elevernes skoledag
• at understøtte den enkelte elevs læring
• at supplere medarbejderstaben med nye kompetencer.

De medarbejdere på skolen, som har særlige forudsætninger eller kompetencer ud over deres fagområde, skal inddrages efter behov.

Alle skolens børn skal deltage i den undervisning og de aktiviteter, som skolen tilbyder. Det drejer sig bl.a. om deltagelse i lejrskoler, hytteture, badning efter idræt, svømning m.m.

Såfremt forældre er utrygge ved nogle af aktiviteterne, er de velkomne til at kontakte skolen for at høre nærmere om indholdet.

De kan orientere læreren om deres børns specielle problemer, som læreren kan være opmærksom på under aktivitetens afholdelse.

I forbindelse med skolens arrangementer og i undervisningen i hjemkundskab tilbydes ingen at spise svinekød, hvis forældrene har ytret ønske om, at dette ikke sker.

Giver forældrene udtryk for, at deres børn ikke må spise kød overhovedet, må børnene spise den øvrige tilberedte mad.

Børnene skal deltage i undervisningen.

De skal hjælpe til med at tilberede maden og med at rydde op efter spisningen på lige fod med de øvrige børn i klassen.

I forbindelse med Ramadan vælger mange forældre at lade deres børn deltage i fasten. Dette betyder ofte, at børnene møder uoplagte i skolen, når de ikke har fået morgenmad, og når de ikke har madpakke med, bliver det endnu vanskeligere for børnene at klare den sidste del af skoledagen. Derfor beder skolen forældrene om at orientere klasselæreren, såfremt deres børn deltager i fasten. Børnene skal stadig deltage i idræt, badning efter idræt og svømning m.m. I forbindelse med afslutningen på Ramadan kan forældrene bede deres børn fri på festdagen. De ansøger blot på normal vis om, at deres børn får fri fra skole på denne dag, og denne frihed vil altid blive givet.

Skolen og forældre har en fælles forpligtelse til at gøre det bedste for skolens elever.

Sociale mål

• At skolen og forældre i samarbejde forsøger at fremme og give mulighed for udviklingen af gode og positive relationer mellem børnene, så klasse kan fungere som en social enhed.
• At der er en dialog mellem forældrene om spørgsmål som børneopdragelse og udviklingen af sociale kompetencer.
• At der er en dialog om samarbejde om undervisningen.

Faglige mål

• At forældrene får indsigt i, hvordan de bedst hjælper deres børn fagligt.
• At forældrene får mulighed for at komme på skolen og deltage og overvære undervisningen.

Etiske mål

• At lærerne og forældrene skal være tydelige og klare.
• At samarbejdet mellem forældre, elever, lærere og skole skal være ligeværdigt. Derfor er det vigtigt at få aftalt grænserne for, hvad man kan snakke sammen om.
• At der skal laves aftaler, hvor der opstilles mål for eleverne, mål for forældrenes samarbejde og mål for samarbejde mellem skolen og hjemmet.

På Nørrevangsskolen ønsker vi at danne og uddanne vores elever, så de tilegner sig kompetencer og færdigheder, der gør dem i stand til at træffe rigtige valg i forhold til omgangstone og sociale medier. Mobiltelefoner er en del elevernes digitale dannelse, og kan derfor være en del af undervisningen på Nørrevangsskolen.

Lærere og pædagoger på Nørrevangsskolen skal vejlede eleverne i brugen af telefonerne.

Det sociale sammenspil mellem eleverne, og mellem de voksne og eleverne, er en vigtig del af dannelsen. Dette værner vi om, og prioriterer.

Elevernes mobiltelefoner er låst inde i sikrede skabe, som findes i undervisningslokalerne i
undervisningstiden og i elevernes ti pause.

I frokostpausen må eleverne bruge deres mobiltelefoner til sociale aktiviteter.

Skal mobiltelefonerne bruges i undervisningen, låser fagpersonalet telefonen ud af skabet.

Kantinemaden skal være et sundt alternativ til madpakken.

Maden skal serveres i hyggelige omgivelser.

Det skal være muligt at spise sig mæt for et rimeligt beløb.

Det skal være trygt for forældrene at lade kantinemaden være et alternativ til madpakken.

Maden skal tilgodese diverse etniske befolkningsgrupper.

På Nørrevangsskolen vil vi skabe så gode læringssituationer som muligt for det enkelte barn. Årgangsundervisning giver mulighed for at skabe fleksible rum til læring.

To lærere på årgangen giver mulighed for:

• at danne hold, således at der kan laves kurser
• at lave niveaudelt undervisning i perioder
• at højde det faglige niveau, både for de svageste og de stærkeste elever
• at få tid til nogle af de enkeltelever, der i perioder har det svært ved at være i skolen
• at holdene ikke nødvendigvis skal være lige store
• at lave temaer med samme emne, men forskellige indfaldsvinkler
• at prøve forskellige relationer barn/voksen
• at en større gruppe unge giver flere muligheder for den enkelte til at skabe sig værdifulde relationer
• at vikarsituationerne giver færre brud i undervisningen
• at lærernes faglige niveau højnes i det nødvendige faglige samarbejde.

Børn lærer forskelligt og voksne har forskellige måder at sætte læringssituationer op på. Det giver større muligheder for, at vi "rammer" den enkelte elev.

Generelt skal det konstateres, at fysisk magtanvendelse IKKE er tilladt!

Der må således ikke anvendes fysisk magt for at opnå et pædagogisk mål, dvs. at magtanvendelse som pædagogisk middel ikke er tilladt.

Undtagelsen fra denne generelle regel er fastholdelse, mens eleven føres til et andet opholdssted.

Ved fastholdelse menes alle situationer, hvor den voksne holder barnet mod dets vilje. Fastholdelse skal altid være så nænsom, som det kan lade sig gøre i situationen. Den voksne kan sideløbende med fysisk fastholdelse sætte ord på forløbet.

Ved føren til et andet opholdssted menes alle situationer, hvor den voksne må tage fat i barnet for at flytte det fra et rum til et andet, og hvor ord alene ikke kan få barnet til at gå. Dette kan kun ske, hvis eleven er fysisk eller verbalt til gene for andre.

Disse to indgreb er således lovlige, når følgende situationer indtræffer: Når barnet udviser en sådan adfærd, at ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller såfremt barnet derved hindres i at skade sig selv.

Vi skal dog huske på, at ordet fortsat er vores stærkeste pædagogiske værktøj.

Når en ansat har brugt fysisk magtanvendelse, skal skolelederen kontaktes. Herved aftales det, hvordan forældrene informeres.

Der skal udfyldes et skema med følgende oplysninger:

• Barnets navn, klasse og alder
• Tidspunk for indgrebet (klokkeslæt – start og slut)
• Indgrebets varighed (hvor længe varede selve indgrebet)
• Indgrebets art (fastholdelse eller førelse eller begge dele og hvordan)
• Begrundelse for indgrebet
• Pædagogiske overvejelser om hvordan lignende situationer kan undgås fremover.